annie-spratt-124160.jpg

Om

In vivo er latin og betyder "i den levende krop/organisme’.
Vita er latin og betyder ’liv’

 
megan-hodges-96122.jpg

Mit navn er Vibeke Thordal Olesen, og jeg er en kvinde som har en god portion livserfaring med i bagagen. Lysten til at arbejde med mennesker, har altid været tilstede, men modet kom først i 2013 efter endnu et job, hvor jeg ikke følte mig godt tilpas. For at gøre noget godt for andre, måtte jeg gøre det godt for mig selv. Jeg lærte at finde roen og balancen i mit liv, og jeg lærte at stole på mine evner gennem nye uddannelser.

I 2014 uddannede jeg mig til kostvejleder hos Lene Hansson, en syv måneders uddannelse med indlagt praktik. I januar 2018 afsluttede jeg min nye uddannelse som professionsbachelor i ernæring og sundhed, med retning Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling. Uddannelsen er en søsteruddannelse til Klinisk diætist, og har fokus på forebyggelse af livsstilsygdomme, rehabilitering og meget mere.

 
yulia-sobol-71291.jpg

Min ambition er at kunne virke som mentor indenfor kost og livsstil. Jeg vil tage udgangspunkt i den enkeltes livssituation, og undervise og guide i den retning personen ønsker at gå. Jeg vil altid tage udgangspunkt i den nyeste forskning, samt lytte til strømningerne i det alternative, og forsøge at forene begge verdener. Derudover vil jeg undervise og holde foredrag.

 
 
Vibeke Thordal Olesen.jpg

Har du spørgsmål vedrørende livsstilsændringer er du velkommen til at kontakte mig, jeg vil svare så hurtigt jeg kan. Er der mange som spørger om det samme vil jeg samle svarene i et blogindlæg. Jeg ser frem til at høre fra dig.

Vibeke Thordal Olesen

kontakt@
vivovita.dk

Tjerrildvej 9,
8550 Ryomgård
Danmark